Jubii er lige kommet hjem efter besøg hos manden.... Et besøg er en blanding af omkring 1000 følelser, der svinger lige fra had, kærlighed, sorg, vrede og til mega meget gråd...Og det er både hos ham og hos mig...
1 til 2 gange om ugen, sætter jeg mig ud i min bil og kører omkring 2 timer til den anden ende af landet for at tilbringe sølle 3 timer, sammen med manden, i et kold klamt og direkte ulækker besøgslokale.. Muligheden for at han kan komme hjem hver 3 weekend, er der jo også men jeg må indrømme at min mand har en f...... evne til at få spærring på alle sine udgange...........................Nå de to timer i bliven, bliver som regel brugt på at glæde mig til at se ham igen, som en anden teenager tøs sidder jeg med et smil på læben, og et blodtryk som dunker i skødet på mig, ved tanken om at jeg igen snart skal dyrke min mand... Vel ankomet til fængslet, får man udleveret nøgler, og til tider en bemærkning fra vagten om der nu skal dyrkes lagen gymnastik, IKKE fedt jeg får sku en fornemmelse af at de ser ned på mig. Modsat mange andre mænd, vil min mand samtale (skide irreterende, vi taler jo sammen i telefonen x mange hver dag) Imens sidder jeg og overvejer om det vil udløse en celle ved siden af ham, hvis jeg korporlig springer på ham (kan kvinder voldtage sin egen mand)
Når vi så endelig er færdige med at tale, og kommer til det sjove, kan det godt være svært at finde stemningen frem, jeg overvejer tit om jeg skal stønne i takt med narko Nanna og rocker Rita på den anden side af væggen for at kunne holde takten.. Det er ikke let at være en del af 10 andre pars sexliv.. (tro mig, nogle har så meget lyd på at selv jeg bliver lidt flov)
